Kan man få garanti på drømmefanger?

Med garanti på en drømmefanger mener vi som sådan ikke, om man kan få garanti på den, når den er købt, for det må du selv undersøge nærmere og eventuelt forhøre ad hos forhandleren.

Her mener vi mere lavpraktisk, om sådan en drømmefanger rent faktisk virker.

Man kan jo sige, at når man køber et produkt, som skal virke efter hensigten, så kan man jo mere eller mindre se det i den fysiske verden, om det fungerer eller ej.

Her spiller elementer ind såsom prisen, kvaliteten og mere til, der er med til at afgøre, om det givne produkt virker godt nok eller ej.

Med en drømmefanger kan man jo ikke se resultatet som sådan, og man kan ikke fremlægge deciderede beviser for oplevelsen andet end ens fornemmelse for, hvordan drømmene har været.

Her kan man så sige, at kunden altid har ret, men hvordan sørger man ellers for, at sådan en drømmefanger virker?

Hvordan skal sådan en drømmefanger virke?

De fleste mener, at en drømmefanger er til for, at den opfanger de dårlige drømme med videre, så man ikke bliver forstyrret i løbet af natten.

Der er nogle, der tror på den slags, men det er langt fra videnskabeligt bevist, men man siger jo også, at troen kan flytte bjerge.

Skal man så holde statistik med, hvordan ens drømme var før og efter den drømmefangers “installation”, og hvordan tolker man lige en drøm?

Vores bedste bud er, at sådan en drømmefanger kan være flot, og for nogle virker den måske i kraft af sig selv.

Men hvis man skal have en god nats søvn, så skal man nok nærmere se på videnskaben med, at man skal have et godt indeklima, når man sover; at man har gode forhold at sove under, og at man forsøger at have en fast soverytme.

Det er heller ingen garanti for en god nats søvn, men det gør i hvert fald ikke tingene værre.

No Comments

Leave a Comment