Guide: Find det bedste malerfirma i dit lokalområde

Når du skal finde en dygtig håndværker, er det bedste du kan gøre at forhøre dig hos venner, familie og kollegaer for at indhente erfaringer. Men hvad gør du, hvis der ikke er nogle erfaringer at hente? Vi har tre tips til dig, der leder efter en maler.

Det er vigtigt at finde den rigtige maler i første omgang. Den virksomhed og den person, der ikke bare kan guide dig til den bedst mulige løsning, men som også kan løse opgaven på professionel vis med et flot resultat til følge.

Kan du ikke indhente anbefalinger hos venner og familie, kan du i stedet gøre følgende tre ting:

#1: Indhente forskellige tilbud

Start med at finde tre forskellige malere i dit lokalområde – søg fx på “malerfirma i Lyngby” –, som tiltaler dig, og bed om et gratis og uforpligtende tilbud på din opgave. Vær opmærksom i dialogen med maleren, og lyt efter, om du synes, vedkommende virker positiv og professionel.

Når du sammenligner tilbud, er det vigtigt, at du ikke udelukkende kigger på prisen. Det bedste tilbud er det, hvor der er sammenhæng mellem kvalitet og pris.

#2: Tjek anmeldelser på nettet

Det er en udskældt metode mange steder, men faktum er, at det er en god idé lige at undersøge, hvad tidligere kunder siger om en given virksomhed.

Du vil næsten altid støde ind i en sur anmeldelse eller to, men hvis der er et overtal af dårlige anmeldelser, er det måske et tegn på, at du skal lede videre efter den helt rette maler til dit projekt.

#3: Lyt til din intuition

Hvis du er villig til lige at mærke efter, så er der helt sikkert et firma, der taler mere til dig end andre. Om det skyldes den dialog, du havde i første omgang, anmeldelserne på nettet eller noget helt tredje er sådan set ligegyldigt. Det der er vigtigt at huske er, at din mave som regel fortæller dig, hvad du skal gøre – det handler bare om at turde lytte og handle på det.

No Comments

Leave a Comment